Modernisering og energirenovering af plejecenter med 88 utidssvarende værelser der ombygges til 54 tidssvarende to-rumsboliger med tilhørende service- og fællesarealer.
De eksisterende fuldmurede røde teglfacader ud mod ankomstarealerne efterisoleres og pudses, så facaden fremstår lys og indbydende. Vinduerne udskiftes og placeres i vandrette vinduesbånd, som understreges af en okkerrød reces mellem vinduerne som farves okkerrød. Desuden opsættes der faste vinduesskodder.
Den nye tagetage med zinkbeklædning bevares, og alle boliger får adgang til egen altan. Mellem den øverste række af altaner og tagetagen indsættes en vandret skyggende pergola med hårdttræsbeklædning.
Opgaven udføres under bygningernes drift, med fuld beboelse i de øverste etager.