Opførelse af nye, banebrydende bygninger, som skal huse en tosporet skole ved Vilhelmsro.
Skolen er naturskønt beliggende op til skov og ås og består af en bygningsklynge opført som en ”skov” af huse, naturligt placeret vest for åsen i landskabet.
Den nye, bæredygtige skole opføres som ”små huse” i to etager, der ”står på tæer” – med respekt for udsigten til den omgivende natur.
Vilhelmsro Skole opfylder kravene til lavenergiklasse 1 og har samtidig en høj biofaktor. De bæredygtige tiltag er gjort synlige i projektet, bl.a. ved anvendelse af grønne tage og solcelleprismer, rumlig udnyttelse af de dybe huller i de velisolerede facader, udnyttelse af løvtræernes skyggedannelser som solafskærmning, udnyttelse af skovens læzoner og anvendelse af jord- og solvarme.